STOP

Intimate Partner Violence In Pregnancy

Hvad er STOP-projektet?

Partnervold er den mest almindelige form for vold mod kvinder i hjemmet og har vidtrækkende konsekvenser. STOP projektets målgruppe er gravide kvinder, da 85 procent af alle kvinder i et givent land bliver gravide i løbet af deres liv. Projektet har derfor potentiale til at nå de fleste kvinder, der udsættes for partnervold.

Det primære mål med STOP projektet er at understøtte og styrke gravide kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, så de kan undgå fremtidige overgreb og få skabt en mere sikker vej gennem livet for sig selv og deres børn. 

Projektet vil udvikle og teste en række digitale værktøjer, som kan understøtte sundhedsprofessionelle til at identificere de kvinder, der udsættes for vold i parforholdet og tilbyde dem særligt målrettede konsultationer via video. Derudover tilbydes de en safety planning app, der kan hjælpe den enkelte kvinde med strategier til håndtering af eventuelle krisesituationer.

Projektet arbejder med tre fokusområder over to år: 

  1. Udvikling og afprøvning af et systematisk screeningsprogram
  2. Udvikling og tilpasning af et videokonsultationsforløb og safety planning app samt oplæring af behandlere 
  3. Forundersøgelse af interventionen, hvor den afprøves i graviditetsforløb på tværs af Danmark og Spanien. 

I projektets løbetid vil mere end 6000 kvinder blive screenet, hvorefter man regner med, at 200 danske kvinder og 100 spanske kvinder bliver tilknyttet projektet.  

Projektet har tre partnere: 

Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling D på Odense Universitetshospital (projektets koordinator), Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark og University of Granada i Spanien. 

Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte det danske team: